Chata pri Popradskom plese - Hincovo plese og retur.

Distance: 2.35 t. (Op 1.35 t/ned 1 t) Grad: 3, udfordrende Lettere anstrengende. Stenet sti, et par strømme skal passeres og der skal klatres lidt. Skilte: TANAP's skilte. Op/ned: 425 m. Udstyr: Kort over området. Vandrestøvler eller solidt vandrefodtøj. Regncover, da vejret kan skifte brat i bjergene. Proviant: Chata pri Popradskom Til/fra: Se turen Strbske Pleso - Chata pri Popradskom plese.

Foto: Slovakiet. Vejvisertræ ved Chata pri Popradskom plese.

Foto: Slovakiet. Forsyninger der skal bringes op til pod Rysmi.

Der er bygget et lille læskur, et lille shelter, ved det sted, hvor stierne begynder. Under det lille halvtag står stablet en række varer. Der er vand, mælk, kaffe, the, sauerkraut, alle fornødenheder der skal bringes op til bjerghytten pod Rysmi (2250 m) - og gerne ad frivillighedens vej. Det skulle tage 2 timer og 20 min. Går turen til pod Rysmi, så hank op i en pose eller fyld rygsækken op og der vanker en dejlig kop bjergthe når du når frem.

Alternativt har bjergene deres egne bærere til den slags. Slovakiets sherpaer, som de kaldes, slæber 60-80 kg på ryggen ved hjælp af et bærestativ op og nedad bjerge for at forsyne de sværest tilgængelige hytter. Vi mødte en sherpa på vej, slæbende på en stor gasflaske. Han hilste ikke, da han koncentreret pustede forbi os. Fyldt lastet har jeg små 10 kg på ryggen og det anser jeg for passende, når det går opad.

Foto: Slovakiet. En af slovakiets sherpaer.

Foto: Slovakiet. På vej til Hincovo pleso.

Vi gik ud af blå sti, gennem tæt skov det første stykke. Det gik hverken op eller ned. Så kom vi fri af træerne og til åbent terræn, oversået med buske af fyr og udsigt mod toppene. Flot landskab. Stien er god at gå på og det går friskt frem. Terrænet begyndte så småt at stige. Et vandløb passeres over en træbro og lidt længere fremme må et andet vandløb, der plasker ned mellem stenene, passeres på trædesten.

Vejret var nu også ved at ændre sig. Det havde hele tiden været diset over toppene, men nu kom disen tættere på sammen med mørke skyer. Vi var nået til det sted, ca halvvejs, hvor stien op til pod Rysmi startede. Vi kunne se en del af stien og et par vandrere oppe på bjergsiden. Vi fortsatte på den blå sti, der nu bugtede sig opad. Nogle steder havde stien indbyggede forhindringer og hænderne måtte tages til hjælp.

Foto: Slovakiet. På vej til Hincovo pleso.

Foto: Slovakiet. Et tilbageblik til dalen Mengusovska dolina.

Udsigten blev mere imponerende, fremad med kig til sne på bjergsiderne og tilbage med et flot view ned over dalen. Vi var nået næsten til op til søerne, da vi besluttede os for at stoppe og vende om. Udsigten til det dårlige vejr, der tydeligvis var på vej, med kraftig rumlen af torden, gjorde beslutningen let at tage. En del af stierne er ikke så spændende at gå på når det regner kraftigt. De bliver til en rivende mudderstrøm og glatte og det var der ingen grund til unødigt at udsætte sig for.

Vi nåede ca halvejs ned igen før himlens sluser åbnede sig. Så kom der nok engang vand og snart plaskede det nedad bjergsiderne og samlede sig på stien, hvor det tog fart nedad. Vi var nået næsten ned til skoven, der gav en smule læ for vandet fra oven, men stien var forvandlet til en mindre flod. Regnen plaskede og tordenbragene gav voldsom lyd mellem bjergene. På det sidste stykke tilbage til Popradskom holdt det igen op at regne, men det rumlede stadig i bjergene.

Foto: Slovakiet. Stien tilbage til Popradskom, blev forvandlet til en mindre flod.

til top