Du er her > Start > Polen > Tatra vandreture > Murowaniec > Boczan - Kuznice

Vandreture i Polen. Vandring i Tatra bjergene.

7. Schronisko Murowaniec (Gasienicowa) - Boczan - Kuznice.

Distance: Ca 1.35 t. | Op/ned: Ca 50/500 m. | Grad: 3. | Udstyr. | Kort.
Bemærk at tider i parantes er taget fra kort og stemmer ikke altid overens med skiltene.

Vi er kommet her før på vej ned fra Kasprowy Wierch til Kuznice, men bjerghytten kan også besøges på en rundtur. F.eks Tur 5. Gul sti via Jaworzynke op, og denne tur, ad blå sti via Boczan, ned igen.

Første del af turen fra Murowaniec mod Kuznice er samme som tur 8. Stierne splitter ved 'Przelecz miedzy Kopami' ca ½ time senere. Der begynder gul sti.

Fra bjerghytten stiger terrænet lidt, da den ligger lidt nede i dalen Dolina Gasienicowa i 1500 meters højde.
Bjerghytten Schronisko Murowaniec Foto: Bjerghytten Schronisko Murowaniec. Imponerende byggeri.

De høje sneklædte bjerge Foto: Flot view skråt bagud mod de høje sneklædte bjerge. Vi følger den blå sti, og passerer nogle små sorte træhuse i det åbne land. Hyrde hytter, eller måske jagthytter?

Vi er kommet godt 50 meter op, da terrænet flader ud. Der er en fin udsigt forud ad stien, men også et flot view skråt bagude mod de høje bjerge.

Der ligger stadig en del sne på bjergskråningerne, der vender mod nord, og der kan godt ligget sne oppe på stierne ved Kasprowy Wierch.

Så går det ellers ud ad den brede sti mod Przelecz miedzy Kopami og skillevejen.

Vejret holder stadig og pausen og forfriskningerne gjorde godt.

Forude bliver skuet ud over dalen med Zakopane tydeligere, som vi nærmer os skillevejen. Man kan se langt mod nord ud over landskabet.

Der er en del vandrefolk, der har taget træstamme bænkene i brug og sidder og nyder skuet.
Przelecz miedzy Kopami forude Foto: Passet Przelecz miedzy Kopami og skillevejen forude.

Til højre ligger bjergryggen Foto: Til højre ligger bjergryggen, hvor vores blå sti fortsætter omme på den anden side. Så er vi fremme ved Przelecz miedzy Kopami. Fantastisk udsigt. Endnu en gang.

Til højre ligger bjergryggen, hvor vores blå sti fortsætter omme på den anden side. Herfra kan man også se langt ned i dalen og ane det sidste stykke ad den gule sti mod Kuznice og iøvrigt se et godt stykke ind i baglandet.

Man bliver ikke træt af det skue, men vi begiver os af sted uden pause.

Stien går nedad i starten, men så flader det ud og et langt stykke er uden op og ned, bare derudad.

Ovre på den anden side af dalen, eller kløften om man vil, kan vi se den gule sti på bjergsiden.

Kan også se, at vejret ikke ser lige så godt ud over toppene mod syd. Det ser noget mørkt ud og lidt truende ud. Store grå skyer...
Vejret ser ikke så godt ud Foto: Vejret ser ikke lige så godt ud over toppene mod syd.

Udsigt over baglandet og Zakopane Foto: En lidt diset udsigt over baglandet og Zakopane. Stien er efterhånden kommet lidt om på den nordlige side af bjergryggen på vejen nedad.

Det giver nu en flot, omend lidt diset, udsigt ud over baglandet og Zakopane.

Det går rask derudad selvom stien ikke er i lige god stand alle steder. Noget er skredet ned, sikkert pga regn, og vi stepper forsigtigt lidt op i terrænet og forbi.

Lidt længere fremme, ser det ud, som om der faktisk bliver arbejdet på at udbedre stien.

Et lille arbejdshold, der også består af heste, trækker træstammer op ad stien og placerer dem langs kanten.

Stien slår et stort sving og drejer ind i skoven. Det går nu mere nedad og sporet er smallere og består af grove skærver som brosten. Retningen er nu mod nord... Forkert? Nej, den er god nok.
Arbejde på at udbedre stien Foto: Der bliver arbejdet på at udbedre stien.

Skillevej og snart Kuznice Foto: Så kommer vi til en skillevej og snart efter er vi i Kuznice. Så kommer vi til en skillevej. Det ville være nærliggende at fortsætte lige ud, men skiltningen viser det modsatte.

Vi skal dreje til venstre og snart efter er vi i Kuznice. Vi kommer ud tæt ved stedet, hvor den gule sti starter, et stykke til venstre for kabelbanen.

Det ligger lige for at snuppe en forfriskning inden det sidste stykke til Zakopane, men vi snupper den første bus i stedet.


Se tur 7 på
Vandreture 5-8 i Tatra Nationalpark på google maps.

Læs om sammensætningen af vandrestierne i Tatra Nationalpark på Det store overblik'...

eller se det på
Vandreture i Tatra Nationalpark på Google maps.

Kort 7 7. Schronisko Murowaniec (Gasienicowa) - Boczan - Kuznice.

til top




redigeret november 2014 - webmaster: erik petersen - redigeret: 22-11-2014