|
|
Du er her > Start > Polen > Tatra vandreture > Kuznice > Kondratowa - Kasprowy Wierch
Vandreture i Polen. Vandring i Tatra bjergene.
3. Kuznice - Kondratowa - Kondracka - Kasprowy Wierch.Distance: Ca 4.20 t. | Op/ned: Ca 989/0 m. | Grad: 4. | Udstyr. | Kort. Mellemtider: Kuznice (90 min.) Kondratowa (Na Hali Kondratowej) (85 min.) Kondracka (85 min.) Kasprowy Wierch. Bemærk at tider i parantes er taget fra kort og stemmer ikke altid overens med skiltene. Tip: Fra Kaspory Wierch kan kabelbanen tages retur til Kuznice.
Fra Kuznice og første del til Na Hali Kondratowej er beskrevet under tur 2.
Herfra PTTK bjerghytten Na Hali Kondratowej 1355 m.o.h. er der så ca 3 timer til Kaspowy Wierch.
Fra hytten er der udsigt mod syd til de højere bjerge, der rækker op til 2000 m.o.h.
Der går 2 stier videre fra hytten og mod bjergene. Den blå sti fortsætter mod, og til, Giewont 1895 m.o.h. Det er en tur på mindst 1½ time og kræver vist mere end den rute vi tager.
|
|
Foto: PTTK bjerghytten Na Hali Kondratowej.
|
Foto: Grøn sti fører op mod passet op mod passet Przel. pod Kondracka Kopa i 1863 m.o.h. i 1863 m.o.h..
|
|
Vi tager grøn sti ruten, der styrer gennem dalen op mod passet Przel. pod Kondracka Kopa i 1863 m.o.h.
Kopa Kondracka 2096 m.o.h. ligger lidt længere mod vest ad den røde sti, når man er nået derop.
Umiddelbart ser ruten mere human ud på kortet end den, vist nok, lidt stejle tur til Giewont, men vi skal under alle omstændigheder 5-600 meter opad - stejlt eller ikke.
|
Lige efter hytten deler stierne sig. Blå sti følger skovkanten og vores grøn sti tager sigte mod bjergene direkte gennem græsserne her på det flade Polana Kondratowa.
Turen op er skiltet til 75 min, men det tog os noget længere og på kortet står da også 85 min.
I starten var det ikke specielt hårdt, men stigningen åd sig langsomt ind på én, fik pulsen op og sveden frem og det sidste stykke zig zag var godt nok sejt.
|
|
Foto: Næsten oppe. Et pause pust og udsigt til dalen.
|
Foto: Przel. pod Kondracka Kopa (1863 m.o.h.). Et kig ned i dalen, hvor vi kom fra.
|
|
Mens vi pustede ud, næsten oppe, og nød udsigten ned til dalen, blev vi overhalet af en lokal bedstefar med stok. Iført knickers og ternede sokker i skarpt trav derop ad...
Ikke ligefrem
befordrende for ens moral, når man selv puster og stønner. Nå videre det gik det sidste stykke op til Przel. pod Kondracka Kopa.
Vi er nu ca 1863 m.o.h. Udsigten er betagende. Mod syd Slovakiet, mod nord Polen.
|
Bjergryggen er grænsen til Slovakiet og er markeret med hvide og rød malede grænsesten med et 'P' på den ene side og et 'S' på den anden.
Et skilt viser rød sti i begge retninger. Mod øst til Kasprowy Wierch og kabelbane stationen 1987 m.o.h. 2 t (kortet viser 85 min...!?). Mod vest til Kopa Kondracka 2005 m.o.h. ½ time. Derefter går stien videre over Malolaczniak 2096 m.o.h. (35 min) og videre til Ciemniak også 2096 m.o.h. (25 min).
|
|
Foto: Bjergryggen er grænsen til Slovakiet. Et kig ind i Slovakiet.
|
Foto: Kopa Kondracka, Malolaczniak og Ciemniak helt i baggrunden set fra Kasprowy Wierch. Forrest to af flere knolde på stien her op til.
|
|
Ved Kopa Kondracka går en gul sti nedad, som efter 30 min møder den blå sti, der fører op til Giewont.
Ved Malolaczniak fører en blå sti ned til Przl. Przyslop Mietusi (120 min) og møder sort sti.
Ved Ciemniak drejer grænsen skarpt mod syd og rød sti går nedad mod nordvest til Dolina Koscieliska og ender i landsbyen Kira Lesnicka (165 min) ca 7 km fra Zakopane.
|
Vi skal mod øst til Kasprowy Wierch og foran os ligger der 6 knolde på rad og række:
Først Suchy Wierch
Kondrackie (1890 m.o.h.), så Suche Czuby (1799 m.o.h.), Goryezkowa Czuba (1913 m.o.h.), passet Goryezkowa Przel. Swinska (1801 m.o.h.), Posredni Wierch Goryczkowa (1874 m.o.h.), passet Goryezkowa Przel. nad Zakosy (1816 m.o.h.) inden de sidste godt 150 m op til Kasprowy Wierch (1897 m.o.h.).
|
|
Foto: Rød sti mod Kasprowy Wierch, der anes i baggrunden til venstre. Den store top øverst til højre er Svinica 2301 m.o.h.
|
Foto: Rød sti mod Kasprowy Wierch, hvor den må nedenom bjergryggen.
|
|
Så var det bare der ud ad. Det gode vejr havde lokket mange vandrefolk til, og der var en del trafik på
det smalle spor.
På den venstre side går det ca 45 grader skråt ned i Polen, og på højre side, det tilsvarende ned i Slovakiet. Meget betagende. Fantastisk udsigt. Absolut værd hele sliddet med at komme herop.
Der står grænsesten med jævne mellemrum, men stien tager ikke hensyn og snor sig frem
og tilbage mellem Polen og Slovakiet.
|
Da vi nærmede os Kasprowy Wierch dukkede flere og flere "turister"
op. I flok, ledet af guider, bevægede de sig lidt ud ad bjergryggen, fotograferede og vendte om igen. Så her var meget trafik.
Det sidste stykke var hårdt. Steg halvanden hundrede meter og vi var
ved at være møre.
Vi havde brugt et sted mellem 1½ og 2 timer på bjergryggen, så skiltet var tættest med at ramme tiden. - Vi er nu ofte efter gennemsnitstiden...
|
|
Foto: Den sidste knold inden Kasprowy Wierch. Ser lidt dramatisk ud.
|
I kabelbanestationen er der et udmærket cafeteria/restaurant, så man kan købe et måltid mad inden turen med kabelbanen tilbage til Kuznice.
til top
|