Du er her > Start > Trekking i Nepal

Trekking i Nepal. Annapurna Panorama og Kali Gandaki.

"Et besøg i Nepal sætter dybe spor. Har du først været der, slipper det ikke igen".
Sådan lyder det fra mange rejsende og jeg må give dem ret.

De knap 3 ugers ophold i 2007 førte, selvfølgelig kunne man fristes til at sige, til et ønske om at vende tilbage.

Det første besøg var betagende på alle måder og oplevelserne satte dybe aftryk i mit sind, så tanken om endnu en tur har været meget nærværende lige siden.

Nepal. Ved Tatopani. Sådan foregik transport i 2007, nu kører der biler [Klik for et større billede]
Foto: Nepal. Ved Tatopani. Sådan foregik transport i 2007, nu kører der biler.

Nepal. Phewa Lake. Pokhara. Kvinder vasker tøj i søen [Klik for et større billede]
Foto: Nepal. Phewa Lake. Pokhara. Kvinder vasker tøj i søen.
I november 2009 tog vi så afsted igen. Dennegang havde vi næsten 5 uger til rådighed og havde selv planlagt trekking og ophold.

Vi ville også holde "rigtig ferie" efter trekket og havde udset Pokhara som tilholdssted. Vi var 2 dage i Pokhara sidst og havde fået lyst til mere.

Pokhara ved Phewa søen er bestemt et længere ophold værd og vi kom til at opholde os godt 10 dage i byen.

Det var lidt længere end planen ellers bød til, men lidt sygdom under trekket og efterfølgende udmattelse gjorde at vi blev hængende.

Dagene i Pokhara blev kun afbrudt af en 4 dages "Jungle Safari" tur til Chitwan Nationalpark. Egentlig ganske interessant, men måske mere herom senere.

Nu der er altså både en 2009 og en 2007 version af Pokhara for jeg har valgt, at lade indtrykket fra den gang forblive på sitet. Så et samlet overblik over mit indtryk af Pokhara fordrer et kig på begge.
Nepal. Foto fra en lille familiedrevet restaurant i Phokara [Klik for et større billede]
Foto: Nepal. Foto fra en lille familiedrevet restaurant i Phokara.

Du kan blive hængende på erikpetersen.dk og tage en tur gennem tekst og fotos, fra både Annapurna Panorama trekket i 2007 og Kali Gandaki trek. Fotos kan forstørres og ses i 2 samlede serier. Bruge menuen til venstre.
Læs mere faktuelt om Nepal på dansk Wikipedia, den frie encyklopædi.

God fornøjelse.

Til top



oprettet november 2009 - webmaster: erik petersen - opdateret: 19-04-2016