|
|
Du er her > vandreture start > Grækenland > Kreta > Rodopoú halvøen
Vandring i Grækenland. Vandreture på Kreta.
Vandreture på Rodopoú halvøen.
Rodopoú.
Opholder man sig ved de populære feriesteder langs den nordlige kyst fra Chania og vest på, kan man ikke undgå at se halvøen der strækker sig ca 18 km ud fra kysten og på sit højeste er godt 750 m.o.h.
Den nærmest kalder på nærmere udforskning og en vandretur viser sig at byde på et betagende barskt, tørt og klippefyldt landskab næsten uden træer.
|
|
|
Der dyrkes en smule vin i nærheden af byen Rodopós, men ellers er det kun gedehold og biavl, der giver et udkomme. Det er sparsomt med ferskvand og nord for Rodopós er der ingen beboelse. Der er store muligheder for at se op til flere Gåsegribbe svævende over landskabet.
Jeg har vandret en ca 18 km lang rundtur med udgangspunkt i byen Rodopós, men også to mindre ture på hhv. ca 7 og ca 11 km med udgangspunkt i den lidt større by Kolimpári i bugten på østsiden. Der er dog mange flere muligheder, hvis man blot er eventyrlysten nok.
til top
|