|
|
Du er her > vandreture start > Grækenland > Kreta > Loutro
Grækenland. Vandreture på Kreta. Vandring på sydkysten. Loutro.
Loutro.
Beliggende på sydkysten mellem Agia Roumeli og Chora Sfakion Byen kan kun nås til fods eller ad vandvejen. Mange har sikkert set den på vej tilbage fra Samaria turen, når færgen fra Agia Roumeli lægger til for en hurtig visit inden det går videre til Chora Sfakion, hvor busserne venter.
|
|
|
Det havde været vor mening at gå til Loutro fra Agia Roumeli, men meget dårligt vejr gjorde, at vi i stedet sejlede.
Vi overnattede i et lejet værelse, som på denne tid af sæsonen faldbydes med lavere priser som følge. Vi betalte 25 Euro for et dobbelt værelse med balkon, som i sæsonen koster 30. Der var ikke den store prisforskel hotellerne imellem, dog et par enkelte der var noget dyrere.
|
|
Det har sikkert også været muligt at finde noget billigere. Vi fandt da ud af at der også var udlejning af værelser i anden række - uden havudsigt. Vor tanke havde været at besøge den nærliggende Aradena kløft der ligger et par km vest for Loutro. Vandre en tur fra Loutro, op til bjerglandsbyen Anopolis og videre til Aradena, hvor kløften starter, gennem kløften og ud ved Marmorbugten og så kyststrækningen tilbage til Loutro - eller den anden vej rundt. Alternativt kunne vi gå langs kysten til udmundingen af kløften, ind i den og samme vej tilbage efter et stykke tid eller ved vejs ende.
|
Men det blev desværre slet ikke muligt. Det var simpelthen lousy vejr. De 6-700 m høje tinder rundt om Loutro var dækket af tunge skyer. Og de gav regn længere inde. Aradena kløften advares man mod at gå efter eller under regnskyl, da chancerne for stenskred i denne kløft er særlig stor. I stedet blev det så til lidt småture i Loutro's omegn. Lidt ud af stien mod Chora Sfakion der ligger kun 6 km væk. Hen og beundre det sted, hvor stien op til Anapolis starter. 600 m op ad en næsten lodret klippevæg. Nok lidt af en sveder og puster... Tager 1½ time ned, såe... Ned til Phinix, bugten lige før Loutro. Op på plateauet vest om byen med udsigt videre op til landsbyen Livaniana - og de sorte tunge skyer over Aradena kløften.
Op på plateauet vest om byen med udsigt videre op til landsbyen Livaniana - og de sorte tunge skyer over Aradena kløften.
|
|
|
|
|
Fra højdedraget en god udsigt over Loutro, og sporet til Anopolis anes zigzag op ad bjerget.
|
|
|
Færgen fra Agia Roumeli på vej til Chora Sfakion ved at stævne ind for en kort visit, og for at sætte varer af. Ikke mange står af båden. Nogle få rygsæksturister - og en cyklist... De fleste ombord er på vej hjem fra Samaria kløften og skal af i Chora Sfakion, hvor busserne venter..
|
Billetsalget på stranden i Loutro var kun bemandet 15 min før en afgang. Loutro er et rart sted, men det kan være lidt svært at komme væk fra igen, hvis man satser på færgen. Vi ville have været tilbage til Paleochora, men fik blot den korte besked "No boat to Paleochora to day"! Den eneste båd var til Sfakion. Vejret var lidt bedre - skulle vi blive?
|
|
|
Til top
|