|
|
Du er her > Start > Mit udstyr til vandreture > Rygsække
Mit udstyr til vandreture, trekking og hiking.
Rygsække.
Jeg har haft nogle stykker gennem årene, både trekking- og dagsturs rygsække. Også her gælder det, at de første var nogle rimelig billige af slagsen inden erfaringerne stillede større krav.
Min anden rygsæk, en 'FreeTime' trekking rygsæk, brugte jeg i mange år til de længere ture med telt, Trangia, mad og udstyr til overnatning.
Den er stadig intakt og har tjent mig godt, men det er så også min hele erfaring med store trekking rygsække.
Jeg er sådan set også udmærket tilfreds med FreeTime rygsækken, men det kan gøres bedre - og lettere. Den er af robust lærredstof og vejer 2-3 kg.
|
|
Foto: Min FreeTime rygsæk.
|
Hvis jeg skal på længere trek med hele oppakningen i dag, vil jeg kigge mig om efter en af Cordura nylon.
Foto: Osprey Atmos 35.
|
|
Min ryg kan ikke klare de store belastninger, så i stedet har jeg gjort meget for at minimere vægten på al grejet, så jeg nu kan klare mig med en mindre og lettere rygsæk til kortere trek uden proviant.
Til det formål anskaffede jeg en Osprey Atmos 35. En lidt dyr sag. Den er lige lille nok til alt grejet, hvis der skal trekkes, men til at det andet er den perfekt - sikkert også til caminoen.
Den sidder rigtig godt, selv helt lastet. Bæresystemet giver god støtte. Den er side loadet, hvilket kan være en fordel for overblikket, men det er smag og behag.
|
En anden mulighed i samme størrelse, er Aarn Marathon Magic 33. Den er top loadet.
For os er det vigtigt, at den kan komme med som håndbagage i fly og begge holder sig lige indenfor målene. De fleste selskaber opererer med en maksimal størrelse på 55x40x23 cm.
Vægten er de derimod ikke så enige om. Hos Norweigan er maksimalvægten 10 kg, hos SAS er den 8 kg. To vigtig detaljer at tjekke inden man står i lufthavnen.
Hvis rygsækken derimod kun skal bruges til dagsture og kun har nøde at indeholde madpakke, vand, trøje og nødhjælpskasse, så er begge de to ovennævnte for store.
|
|
Foto: Aarn Marathon Magic 33.
|
Til det formål er der rygsække i utrolig mange muligheder og prislejer. Jeg selv bruger en lille Vaude, der kan udvides +5. Den er af Cordura Nylon og har efterhånden holdt i mange år og bruges også til cykling og i dagligdagen i øvrigt.
Til top
|