|
|
Du er her > Start > Polen > Overnatning
Vandreture i Polen. Vandring i Tatra bjergene.
Overnatning.
På de første ture til Zakopane og Tatra benyttede vi os af en stor campingplads i den sydlige ende af Zakopane. På de senere ture har vi benyttet os af det store udbud af værelser til leje, pokoje, når vi ankom til byen, men denne gang ordnede vi det hjemmefra:
Zakopane | Krakow | Camping
Pensjonat Klownowy Dwór. Vi reserverede 3 nætter via booking.com i dobbeltværelse med bad og toilet. Inclusiv morgenmad, parabol TV, gratis WiFi og mulighed for at koge vand til kaffe eller te.
Pris: 310 Zlt total, incl. 1,7% byskat, som blev betalt kontant hos værten. Det svarer til 525 Dkr med den dags kurs...
Pensjonat Klonowy Dwór ligger på Za Strygiem 35 B et par km fra centrum, en blind sidevej til Ul. Koscielliska.
|
|
Foto: Pensjonat Klownowy Dwór ligger lidt udenfor centrum.
|
Det var fine forhold. Rent og pænt. Dejligt badeværelse. Huset, bygget af træ i Zakopane stil, var spækket med røgalarmer, men det trækker lidt fra at vores ikke virkede og at en ude på gangen gav lyd pga slidt batteri.
Det virker til at være lydt. Vi kunne tydelig høre naboen på første dagen gennem væggen og var de ikke rejst om aftenen kunne det have været et problem.
Foto: Det var rigtig fine forhold. Rent og pænt. Her værelset.
|
|
Morgenmaden fortjener til gengæld et plus. Der var anrettet en fin buffet med alt, hvad man kunne forvente af en sådan. Vi var vist ikke mange gæster, men det kunne ikke ses på udbuddet. Der var rigeligt.
Den blev indtaget i nederste etage, i grundplan, hvor der var ind/udgang til pladsenforan huset. Det var indrettet som en slags café, en jazz café at dømme udfra indretning med bl.a. billeder, med ca 10 borde, en lille scene og en pejs. (2011).
|
Vi har, både i 2007 og 2009, benyttet os af den samme private udlejning, lejet direkte fra gaden da vi ankom til byen.
Krystynka Pokoje Goscinne. Krystynka Gæsteværelser, ligger meget centralt på Wladyslawa Zamoyskiego 10B.
Kun 5 min fra gågaden til den ene side og ca 15 min fra rundkørslen og vejen til Kuznice til den anden. Næsten lige udenfor er der stoppested for minibusser.
I 2009 gav vi 100 Zlt pr nat i dobbeltværelse med bad og toilet. Og det er fine forhold. Rent, pænt og velholdt. (2009).
|
|
Foto: Krystynka Pokoje Goscinne, Gæsteværelser til leje. Set fra en sidevej.
|
til top
Zakopane | Krakow | Camping
Camping Pod Krokwia,
Foto: Camping Pod Krokwia i 99.
Camping Pod Krokwia
ul. Zeromskiego
34-500 Zakopane
|
|
ligger meget centralt, i den sydlige ende, tæt ved starten af vejen, der fører til Kuznice med indgangen til herlighederne og i forhold til centrum med gågaden, butikker og restauranter.
Det er en stor campingplads, der ligesom alle andre, også satser på hytte udlejning foruden de mere traditionelle med telt eller campingvogn.
Teltpladserne rundt omkring har det med at skrumpe i takt med campingvogne og hytters fremmarch, men det ser ud som om der stadig er gode muligheder for teltning på pladsen i følge Pod Krokwia's hjemmeside.
|
Vi var godt tilfredse med forholdene dengang (sidst besøgt i 2001) men hvordan de er nu om dage ved jeg ikke, men de er formentlig blevet bedre. Det virker som om alt i Zakopane har fået et kvalitets løft de senere år.
Da vi var i Zakopane første gang havde vi på forhånd undersøgt, om der var og, hvor der lå campingpladser. På det tidspunkt, i 1999, skulle der ligge 3.
Vi valgte dengang Camping Pod Krokwia alene pga beliggenheden. Godt det samme.
Den anden campingplads i udkanten af byen viste sig at være nedlagt, og den tredie fandt vi ikke.
Det gjorde vi så denne gang, i 2011. Den ligger såmænd lige ved siden af pensionat, eller hotel om man vil, Klownowy Dwór, hvor vi boede denne gang.
Campingpladsen er styret af Klub Sportowo SN PTT 1907. (Aldrig besøgt).
|
|
Foto: Camping SN PTT, lige ved siden af vores logi. Set fra altanen.
Tjek hjemmesiden for yderligere info: Camping SN PTT
49,2863998413 N 19,9426822662 E
|
til top
Zakopane | Krakow | Camping
Foto: Nej. Det er ikke et foto af hotellet, men af markedshallen, taget på aftenturen.
|
|
Peregrinus Rooms & Apartments
Blev valgt og reserveret via booking.com for en enkelt nat. Dobbeltværelse med bad og toilet incl. morgenmad. Pris: 117 Zlt alt inclusive, også byskatten.
Hotellet ligger centralt på Ul. Zwierzyniecka 15, tæt på parken, torvet med markedshallen, den gamle bydel og banegården Krakow Glowny.
|
Faktisk ligger hotellet i nr 25, for da vi første gang stod ud for nr 15, blev vi dirigeret videre til 25.
Her har Kadetus Aparthotel til huse - og altså også Peregrinus, som så nok er det samme foretagende.
Beskedne, men ganske fine forhold og en døgnbemandet reception. Morgenmad var inkluderet og blev serveret som buffet i det lille fælleskøkken, der også kunne benyttes i øvrigt.
|
|
Foto: Morgenmad var inkluderet og blev serveret som buffet i det lille fælleskøkken.
|
Kadetus ligger i en gade med 4-5 banker side om side på modsatte side af hotellet. Der ligger også en rigtig god italiensk restaurant.
Lige udenfor til venstre for hotellet ligger en indendørs Nordea bankomat. Til de akut tørstige ligger der også en 24h alkohol ved siden af Nordea.
Hotel Kadetus har egen website: www.aparthotel24.com
Må sige, at jeg ikke lige kan genkende de fotos de viser på hjemmesiden, men jeg så kun en begrænset del af hotellet...
(2011).
til top
|