Du er her > vandreture start > Andet relateret > Hvor blev sporet af?

Inspiration til vandreture, trekking og hiking.

Hvor blev sporet af?
Jeg tabte det et eller andet sted mellem nærvær og online, mål og middel - og en fantastisk sommer, hvor jeg ikke kunne få mig til, at sidde indendøre og opdatere.

Det plagede mig en del og jeg gik så simpelthen off-line, også privat, næsten hele sommeren.

Tænksom og tvivlsom i begyndelsen, men så udviklede det sig til en evaluering af det samlede projekt.
Hvor blev sporet af Foto: Hvor blev sporet af.

Vandring, hjemmeside og, ikke mindst de sociale medier, facebook og google+, kom under lup. Hvor fører det spor hen?

Selve formidlingen, af mine oplevelser med vandring, har naturligvis udviklet sig gennem årene. Så langt så godt, men med inddragelse af smartphone, facebook og google+, tog udviklingen endnu et stort skridt. On-line hele tiden. Følg mig! Se, jeg er lige her...

Smart nok - og måske alligevel ikke. I begyndelsen af min vandringer var det nemlig spontanitet, oplevelse og nærvær, der var drivkraften. Nu syntes det mig, at statistikker og nye opdateringer havde fået overtaget.

Mobiltelefonen har godt nok været med det meste af vejen, men den var kun tændt en time om aftenen for at holde forbindelse åben til familie og venner. Nu er det ikke kun en mobiltelefon, men en mindre kommunikationscentral, åben hele tiden, on-line på nettet, tilmed overvåget af NSA og lige sindede...

For lidt vandringsmand og for meget webmaster?
Som webmaster stilles der en masse værktøjer til rådighed fra udbyderen, facebook og google, så man kan følge sitets gang ud i detaljen.

Det er jo interessant, for webmaster; men ligegyldigt for en vandringsmand. Anes dilemaet?

Jeg mente ellers at have en balance mellem de to interesse områder, men det var lige så stille tippet til webmaster fordel og et eller andet 'dyrebart' forsvandt.

Hvad kom der så ud af sommerens spekulationer? Tjae... Jeg må finde en balance igen og komme tilbage på sporet. Med et snit på 150 besøgende på hjemmesiden hver dag og et lignende antal "synes godt om" på facebook, føler jeg det forpligter til en vis grad, men også kun til en vis grad.

Vandring og hjemmeside skulle gerne gå op i en højere enhed igen og stadig være en glæde og en fornøjelse.

til top




oprettet oktober 2013 - webmaster: erik petersen - opdateret: 13-10-2013