Du er her > vandreture start > Hvorfor vandre
Hvorfor vandre?

Ja, det er jo indlysende set ud fra et ønske om et godt helbred. Fordelene ved motion er i vores tid blevet indiskutable. Det gælder fysisk, men meget tyder efterhånden på, at det også gælder psykisk.

Jeg har behov for plads, store vidder, en gang imellem for mit velbefindendes skyld. Friskt ilt i lungerne, blodet ruller lidt hurtigere i årerne og tankestrømmen ændres. Tanken bliver klar. Man får vendt, drejet og gennemtænkt tingene, når man bare vandrer afsted og det er som om, at byrderne fra dagligdagen langsomt forsvinder for hver kilometer.


Foto: Fra Camino de Santiago.
Vandring gør livet simplere. Behovene indskrænkes. Man skal ikke andet end at vandre, drikke, spise og hvile. Basale nødvendigheder.

Det er på én gang, at opleve både omgivelserne og sig selv. Man vandrer ud i sit liv og ud af det. På den færd ender man med, at komme det nærmere igen.

På en lang vandretur, som f.eks Camino de Santiago, en pilgrimsvandring i det nordlige Spanien på næsten 800 km, bliver det endnu mere mærkbart. Den er en vandring i det ydre, med træthed og smerter i kroppen, men også en vandring i det indre, hvor man mærker, at man ikke blot er krop.


oprettet maj 2006 - webmaster: erik petersen - opdateret: 27-05-2006