|
|
Du er her > vandreture start > Nepal > Nye trekking regler 2012.
Vandring i Nepal. Nye trekking regler 2012.
Brugen af guide og eller porter bliver lovbefalet i Nepal.
Nepals Ministry of Home Affairs indfører nye regler for individuelle trekkere eller solo vandrere, som de også benævnes.
Fra september 2012 skal alle have følgeskab af enten en guide eller en porter til alle destinationer i Nepal.
Tidligere var denne forpligtelse kun gældende i visse områder.
I følge TAAN (Trekking Agencies’ Association of Nepal), den nepalesiske paraply organisation for trekking bureauer,
|
|
Foto: Nye regler for trekking i Nepal.
|
skulle de nye regler fra The Ministry of Home Affairs være en konsekvens af en række anbefalinger fra turistindustrien, diplomatiske missioner, internationale medier og slægtninge til savnede turister om udlændinges sikkerhed i Nepals fjerntliggende områder.
TAAN støtter initiativet og udtaler: "Beslutningen vil bidrage til at fremme Nepal som en sikker destination for turister på et tidspunkt, hvor de internationale medier sætter spørgsmålstegn ved sikkerheden for udlændinge i Nepal."
Et mord for nylig på en belgisk trekker i Langtang National Park, tilsammen med nogle andre tilfælde af forsvundne vandrere, har skabt et negativt billede af Nepal på det internationale marked, lyder det fra TAAN's generalsekretær Mohan Lamsal.
I følge TAAN betyder de nye regler, at alle trekkere eller vandrefolk fremover skal gøre brug af de offentlige registrerede trekking kontorer. Dette skulle i tilgift også gøre det muligt at kontrollere ulovlige trekking forretninger.
Det med sikkerheden vil jeg nu nok stille spørgsmålstegn ved. Jeg har svært ved at se, at en porter eller en guide kan gøre den store forskel, hvis uheldet virkelig er ude.
Man kan risikere at blive røvet og slået i hjel i Nepal, men man behøver da ikke rejse nogen steder hen overhovedet, for at udsætte sig for den risiko.
Det er første gang jeg hører, at der skulle være mange forsvundne turister - og så mange, at slægtninge ligefrem har en interesseorganisation, men det er da muligt. Jeg er dog ikke bekendt med, at eks.vis danskere skulle være forsvundet - ikke siden Eik Skaløe i sin tid ikke vendte hjem igen.
I det hele taget har jeg svært ved at genkende det lidt negative billede, der forsøges fremmanet her. Jeg har ikke på nogen måde følt mig utryg eller følt min sikkerhed truet, hverken i land eller by under opholdene i Nepal, men jeg har altså heller ikke været solo.
Foto: Trafikken i Nepal kan godt gøre en utryg.
|
|
Jeg har følt mig lidt usikker i forhold til de mange fattige og tiggere i de store byer, som er meget pågående, men utryg? Nej.
I øvrigt ville hverken porter eller guide være til nogen hjælp her, da man typisk ikke har engageret dem endnu.
Jeg har følt mig utryg i trafikken, men det falder nok lidt udenfor emnet og er en hel del sværere at gøre noget ved end at pålægge trekkere en afgift.
|
Kassetænkning? For mig at se lyder det mere som en måde, at fylde kassen på og det er vel i orden eller hvad? Spørgsmålet er selvfølgelig, hvem der fylder kassen? Men, hvis det skaffer flere portere og guider noget arbejde under kontrollerede former synes jeg det er i orden. Herhjemme er der jo også nogle der scorer kassen ved at lade andre arbejde.
Guide og porter? Eller bare en af dem? Eller ingen? Det var et af de store debatemner op til vores egen planlagte Nepal trekking i 2009.
Ud over det rent praktiske i, at have en til at tage slæbet, og en anden til at tage vare om de nødvendige ting, som indkvartering og papirer, så giver det altså arbejde til 2 lokale gutter, som sagtens kan bruge det. I tilgift giver det mulighed for en selv, at pleje lidt social omgang og lære lidt om nepalesernes liv og levned.
Det skal nævnes, at vores porter bestemt ikke forslæbte sig. Vi havde fordelt byrderne rimelig ligeligt, hvilket Keshar, vores porter, dog havde svært ved at forlige sig med i begyndelsen.
til
top
|