Du er her > vandreture start > Andet relateret > Ud af sit hi. En status

Inspiration til vandreture, trekking og hiking.

Ud af sit hi. En status.
Det har været nogle meget mørke dage, der startede det nye år og jeg har ikke haft den store lyst til at stikke næsen unødigt frem fra mit hi.

Et ufrivilligt hi, ganske vist, men under dynen tjener sig bedst, når ubalancerne står i kø for at komme til.

De seneste dages pragtfulde klare vejr, med sol og lys, kom samtidig med, at næsen igen kunne stikkes frem, og fik således optimismen til at blomstre.
Ud af sit hi
Foto: Ud af sit hi.

At stikke næsen frem af dynen og vejre den klare luft, at vandre i den frostklare luft, at fylde lungerne med ny ilt, det er balsam. - Hvilket privilegium i øvrigt, når man betænker de problemer folk i Kina slås med...

Status.
Jeg kan se ud fra mine statistikker, at flere og flere besøger hjemmesiden via deres smartphone, men det er desværre især her, tidligere års slappe kodning kommer til udtryk. Siderne vises ikke som tilsigtet. Arbejdet med at rydde op i fortidens synder foregår derfor kontinuerligt, når der er overskud til sligt.

Jeg kan også se ud af statistikkerne, at folk er godt i gang med at søge inspiration til sæsonens vandringer rundt omkring i Europa. Det er især siderne om de Canariske øer, Kreta og Mallorca, der er populære, men det lader også til, at der er mange, der pønser på Caminoen.

Det glæder mig, at folk viser interesse for de ture jeg har beskrevet. En del af konceptet er mikset af en ganske ordinær ferie med sol, sand og vand og lidt fysisk aktivitet med en vandretur eller 2, så de burde også appellere til en større kreds end dedikerede vandrefolk.

tilbage | til top


oprettet januar 2013 - webmaster: erik petersen - opdateret: 17-01-2013