Du er her > vandreture start > Danmark > Jylland

Vandreture i Danmark. Vandring i Jylland.

Selvom jeg har vandret i Jylland i mine tidligere år, så har det aldrig været struktureret vandring over flere dage. Det har typisk været mindre lokale ture i det område, hvor eksempelvis familiens ferier blev afholdt.

Ikke at den slags ture er at foragte, men jeg kunne godt tænke mig noget mere sammenhængende.

Der er nok af muligheder og efterhånden som naturlejrpladser bliver udbygget bliver det lettere at finde overnatning, der er til at betale.

Hos undertegnede er det stadigvæk "low budget", så overnatning er en betydelig post på budgetet, når der spejdes efter nye stier.
Fra Mariager fjord
Foto: Fra Mariager fjord.

Der er dog åbnet en langdistance vandrerute, som har overnatningsmuligheder af forskellig art på plads. Vandreruten Hærvejen er delt op i 11 etaper og er ca 280 km lang. Den starter i Viborg og slutter i Padborg. Den har sin egen hjemmeside og Hærvejen.dk er en super informativ side med bl.a. interaktive kort. Masser af informationer om alt hvad man ønsker at vide.

Restauranten ved campingpladsen i Bramslev Bakker
Foto: Restauranten ved campingpladsen i Bramslev Bakker.
Mariager Fjordruten er en af de regionale cykelruter og det var min plan at gå turen i 2006. Rundt om Mariager Fjord fra Hobro til Hadsund og via Mariager tilbage til Hobro.

Cykelruten (nr 32) er på 65 km. Der er campingpladser i Hobro, Bramslev Bakker, Hadsund og Mariager. Jeg havde 5 dage til rådighed inclusiv transport til og fra Hobro og havde også afsat en dag til vandring i området omkring Bramslev Bakker.

En skade satte imidlertid begrænsninger for planerne og jeg måtte nøjes med et par mindre, men aldeles dejlige vandreture ved Bramslev Bakker, Hegedal og Valsgård Bæk med campingpladsen i Bramslev Bakker som udgangspunkt.

Fjordruten må jeg således have til gode til en anden gang, hvor benene ikke gør vrøvl.

Til top



oprettet juni 2006 - webmaster: erik petersen - opdateret: 13-10-2012

Valid HTML 4.0 Transitional Valid CSS!