Du er her > Start > Godt nytår

Inspiration til vandreture, trekking og hiking.

Godt nytår til jer alle med ønsket om mange gode vandreture i 2017!

Så skal vi til at sige farvel til et brugt 2016 og velkommen til et ubrugt 2017.

Hvad blev det så til i 2016?

Jeg, for min part, har fået gået en del, men har ikke været på mange vandringer og, jeg har været meget ude, men ikke så langt omkring.

Lyder måske kryptisk, men sådan kan vandreåret 2016 kort beskrives for mit vedkommende og det ligner i øvrigt de forrige år.
Let at gå til - Åbent land og ikke mindst stranden
Foto: Let at gå til - Åbent land og ikke mindst stranden.

Jeg har nemlig i udstrakt grad måtte benyttet mig af de muligheder, som ikke har krævet så meget. Det være sig planlægning, komme til og fra turen og så selve vandreturen. Let at gå til - så at sige.

Og der er mange muligheder for at få luftet sig her i mit nærområde. Korte ture og længere ture. Åbent land, sådan da, lidt skov og ikke mindst stranden. Det er guld værd.

Endnu en tur gennem Anidri Gorge
Foto: Endnu en tur gennem Anidri Gorge.
Jeg ville godt have været mere på farten, men det har af flere årsager ikke rigtigt flasket sig, heller i år.

En nok så væsentlig årsag er bevægelsesapparatet. Det fungerer ikke altid lige godt, og må derfor tages i ed inden vandringer planlægges.

En enkelt udlandsrejse blev det til i 2016. Kreta, midt på sommeren. For varmt til de store aktiviteter, så bortset fra endnu en tur gennem Anidri Gorge, intet nyt under solen derfra...

Hvad så med 2017?
Jeg håber da, at der byder sig muligheder for at realisere nogle af de vandringer, jeg har gået og tænkt på, primært her i Danmark.

Ellers kan jeg jo tage på en lille dansk pilgrimstur. Dem er der efterhånden en del af, takket være De Danske Santiagopilgrimme.

Om ikke andet bør deres initiativ belønnes med aktivitet på ruterne.
Fra en af de mange danske pilgrimsruter
Foto: Fra en af de mange danske pilgrimsruter.

Endnu en gang:

Godt Nytår!

til top





oprettet december 2016 - webmaster: erik petersen - opdateret: 31-12-2016