|
|
|
Du er her > Start > Tyrkiet > Waymarking Lycian way > Efterskrift
Vandreture i det sydvestlige Tyrkiet. The Lycian Way.
Waymarking af den første langdistance vandrerute i Tyrkiet.
Efterskrift.
Vågnede ganske tidligt ved en voldsom hundeglammen lige uden for teltet. Prøvede at ignorere det, men det var ikke bare lige. Hundene blev ved at gø. Det lød meget højt i den stille nat og der blev svaret et eller andet sted derude. Efterhånden døde det dog hen og der faldt igen ro over lejren.
Men et par timer senere var den gal igen. Dennegang var det ved at lysne så småt og så stod vi op. Det var Blues, der var årsag til balladen. Han havde bare stukket hovedet ud af teltet.
|
|
Foto: Alakilise. Way-mark gruppen.
|
Foto: Alakilise. Blues.
|
|
Der blev rigget an til morgenmad, mens vi drak te og kaffe og tankerne faldt på plads. Det var lidt vemodigt, at det nu var slut. De andre havde stadig denne dag til rådighed, men i morgen var det så slut for dem også.
Kate, Jennifer og Denys skulle i dag way-marke turen til Finike over Lycian Way's højeste punkt ca. 1700 m.o.h. og overnatte et eller andet sted deroppe og så møde de andre i Finike i morgen.
|
Ruten fra Zeytin til Finike over Alakilise og Belos er den hårdeste på The Lycian Way og tager to til tre dage. Fra Alakilise kan man mod nord se Gonca Tepesi på 1740 m, hvor sporet passerer nedenfor toppen.
Den tur kunne vi godt have tænkt os at være med på, men i stedet stod den altså på busrejse det meste af dagen tilbage til udgangspunktet Fethiye.
Kate, Jennifer og Denys var klar til at drage afsted og efter, at have hilst dem på vej, satte minibussen kurs mod Demre, hvor vi blev sat ved busstationen lidt i 10.
Demre - Fethiye. 3½ time.
Vi nåede et hurtigt toiletbesøg og indkøb af vand inden bussen til Fethiye kørte kl 9.55. Kører hver time. Det kostede 9 YTL pr. prs.
Godt en time efter, kl 10.45 var vi i Kas og kunne strække benene inden det 11.05 gik videre til Kalkan, som vi nåede kl 11.40. Ingen pause.
Det sidste lange stræk indbefattede et ophold på en tankstation, hvor der kunne købes mad og forfriskninger.
|
|
Foto: Busstationen i Demre.
|
Foto: Fethiye. Calis Beach. Vores hotel.
|
|
Vi nåede Fethiye otogar kl 13.30 og efter en halv times venten dukkede der en fri transfer dolmus op, der kørte os til centrum. Ny dolmus til Calis Beach og vores hotel.
Da vi ankom for ca 14 dage siden var der tordenstorm og oversvømmelser også i vores lejlighed på 1. sal og alle de faste tæpper var drivende våde. De var imellemtiden blevet tørret nede i haven, men passede ikke så godt mere.
|
Dagen efter var det farvel til Lykien og turen gik mod Dalaman lufthavn og fly hjem til København. Godt mættet af oplevelser og indtryk.
Det var en dejlig tur med nogle rare mennesker og en god introduktion til vandring på The Lycian Way - eller Den Lykiske Vej, på godt dansk - og vi vil helt sikkert vende tilbage og gå nogle af strækningerne. Kas og Kekova er to hyggelige byer, hvor vi godt kunne tænkes at dukke op igen og bruge som base for dagsvandringer.
Way marker igen? - Ja, det kunne sagtens tænkes, hvis det kunne passe i planerne, det kan i høj grad anbefales at prøve. Det er hårdt, varmt og man bliver beskidt, men det er en god og rimelig billig måde at holde aktiv ferie på.
Økonomi: (Pr person)
Fly frem og tilbage incl hotel: 2600 kr. (Tyrkieteksperten)
10 Euro pr. dag i 12 dage: 120 Euro (895 kr)
Bus Demre - Fethiye: 9 YTL ( ca. 45 kr)
Ialt: 3540 kr.
til top
|