|
|
Du er her > Start > Tyrkiet > Waymarking Lycian way > Belören og Zeytin
Vandreture i det sydvestlige Tyrkiet. The Lycian Way.
Waymarking af den første langdistance vandrerute i Tyrkiet.
Belören og Zeytin.
Vi blev sat bussen i det der altså er Belören under stor bevågenhed fra nogle mænd, nogle unger og et par køer.
Bortset fra bygningen, hvor vi blev sat af og som udgjorde samlingspunktet var det kun spredte bygninger der udgjorde landsbyen her ved indgangen til bjergene. Nogle meget karakteristiske huse med et specielt bindingsværk.
Sporet følger vejen gennem landsbyen mod nord.
|
|
Foto: Belören.
|
Foto: To drenge i Belören.
|
|
Der er en grusvej, der går til Zeytin, men vores spor går på højre side af bjergskråningen til den lille dal der rækker ind i landet.
Det er en del af en gammel romersk vej, der flere steder er meget synlig.
Det er en rigtig fin tur at gå. Der er lidt rydning at foretage, men ellers går det med opmaling af gamle mærker og at nyde udsigten.
|
På grusvejen overfor passerer et læsset muldyr med fører, som stadig er et ret almindelig transportmiddel på disse kanter, men også et par mere moderne firehjuls med det karakteristiske lille lad med ged eller geder bumler forbi.
Vi ser minibussen med det andet hold langsomt og besværligt ase forbi på grusvejen på vej til Zeytin. Det stiger hele vejen til passet, men ikke særlig voldsomt.
|
|
Foto: Transport ad vejen mellem Belören og Zeytin.
|
Foto: Det andet hold på vej mellem Belören og Zeytin.
|
|
Vi holder små hvil undervejs og et længere, hvor vi spiser noget af den medbragte mad. Vi får efterhånden arbejdet os op til passet og møder igen grusvejen.
Minibussen holder i 'porten' og ved en cisterne har Efe dækket op til frokost. Vi nøjedes med te og kaffe da vi jo havde spist. Det andet hold har spist her tidligere og er nu et sted nede i dalen omkring Zeytin.
|
Vi kigger efter dem i kikkerten og får øje på dem - på afveje. Kate råber, men de kan naturligvis ikke høre os. Et øjeblik efter ser det dog ud som om de har fundet ret kurs.
Vi kører videre ad grusvejen der drejer langs med bjerget, og vi nu kan se direkte ned på de ganske få huse der udgør denne lille isolerede landsby.
Det tager ca en time at gå fra Belören til Zeytin.
|
|
Foto: Passet til dalen og Zeytin.
|
Foto: Dalen hvor Zeytin ligger.
|
|
Vejen følger bjergsiderne rundt om dalen og kommer ned i niveau med Zeytin inden den igen stiger.
Sporet videre fra Zeytin følger det gamle muldyrspor og drejer væk fra vejen, forbi en stor brønd og går ned i flodsengen for siden at kravle op gennem skoven.
Det var her det andet hold havde problemer med retningen.
|
Hvor grusvejen krydser sporet fra skoven og videre til Alakilise sletten bliver Kate og jeg sat af. Herfra mangler der mærker efter at vejen er blevet repareret. Resten fortsætter for at finde et sted at campere.
Det tager ca 45 minutter at gå fra Zeytin til Alakilise.
Til næste side eller til top
|