|
|
|
Du er her > Start > Tyrkiet > Waymarking Lycian way > Demre og Myra
Vandreture i det sydvestlige Tyrkiet. The Lycian Way.
Waymarking af den første langdistance vandrerute i Tyrkiet.
Demre og Myra.
Efter endnu en god nats søvn i Pension Ekin i Kekova/Ücagiz og et godt morgenfoder blev bussen pakket og turen gik til Demre og Myra. I Demre skulle der provianteres og i Myra skulle vi møde Mike, endnu en herboende englænder og passioneret vandrer, der skulle være med på resten af turen.
Kort før vi kom til Demre, blev Tami og Denys sat af for at tjekke og markere det sidste stykke spor nedad bjerget mod Myra.
Når man kører på landevejen mod Demre får man et fornemt skue ud over den store slette. Hele området ser ud, som om det er dækket af klart plastik. Det er drivhuse, tusindvis af dem og indimellem stikker nogle høje beboelses ejendomme op og vidner om, at der ligger en by.
På vejen ind til Demre kører vi mellem drivhuse på begge sider og først inde i midtbyen er det slut.
|
|
Foto: Udsigt over Demre.
|
Foto: Demre.
|
|
Byen, der egentlig er ret stor, ligner mange af slagsen med flere moskeer, et hovedstrøg og et sammensurium af forretninger, et eller flere markeder, en velbevæbnet politistation og en busstation skråt overfor. Og også en kirke...
I byen findes en Katedral, Skt. Nicholas Kirke, og der holdes hvert år den 6. december en højtidelighed for at ære Skt. Nicholas og der er mange besøgende på pilgrimsejse hertil.
|
Julemanden kommer her fra Demre eller i alfald Skt. Nicholas, kendt som "Father Christmas". Her ligger også et par store hoteller, der vidner om interessen for byen og historien omkring den.
Skt. Nicholas var en af de tidlige biskopper efter at Lykien var gjort til en selvstændig provins med Myra som hovedstad og bispesæde. Det var efter Skt. Nicholas' død at Myra blev et rigt center for pilgrimsrejser med nye kirker, som den store i Alakilise.
Efter vores indkøb kører vi nu til den del af Demre, der er det gamle Myra for at møde Mike. På vejen dertil kan man se de udhuggede grave oppe i klippevæggen. Betagende.
|
|
Foto: Myra. Gravene på klippesiden.
|
Foto: Myra. Gravene på klippesiden.
|
|
Medens vi sad og snakkede med Mike kunne vi se Tami og Denys på vej nedad bjerget. Det var nu Denys' karakteristiske stråhat der først kunne skimtes deroppe.
Fra Myra kørte vi mod det store brede flodleje og kløften, over broen og drejede så ind i landet. Vejen og sporet løber på østsiden af flodlejet og er en del af den gamle vej til Belören og Alakilise, hvor vi nu er på vej til. Her ligger små hytter og skure langs vejen - og drivhuse.
|
Vi kørte et par km ind i den imponerende kløft til det sted, hvor stien drejer fra og går opad klippesiden.
Vi satte Mike, Terry, Moshe og Jennifer af her for at de kunne markere sporet, der fører ind mellem nogle drivhuse. Meningen var at de i første omgang skulle fortsætte til Kutluca og videre til Belören. Her skulle de så samles op af minibussen og køres til Zeytin og derfra markere stien til Alakilise.
|
|
Foto: Myra. Kate, Mike og Terry lægger planer.
|
Foto: Myra.
|
|
Vi andre vendte rundt og kørte tilbage ad vejen for siden at fortsætte til Belören ad de snoede bjergveje.
En imponerende udsigt over flodlejet fulgte turen opad. Der brydes en del marmor i området kan man se.
Fra Belören, som er en lille flække, skulle vi rydde og way-marke en sti til Zeytin, der også kun er en lille flække.
|
Til næste side eller til top
|