Du er her > Start > Tyrkiet > Waymarking Lycian way > Saribelen og Phellos

Vandreture i det sydvestlige Tyrkiet. The Lycian Way.

Waymarking af den første langdistance vandrerute i Tyrkiet.

Saribelen og Phellos.
Det havde været en lidt halvkold nat på toppen af huset for nogle af os. Det er oktober og nætterne kan altså være lidt kølige fik vi at mærke. Vores sommersoveposer kom til kort trods det, at vi var udstyret med lange underhylere og sokker.

Efter et morgenmåltid der fuldt ud stod mål med aftenens ditto, blev dagens opgaver fordelt. Kate og Moshe ville tage det sidste lille stykke der manglede fra i går og vi andre tre skulle tage stykket baglæns fra landsbyen et par km til det sted, hvor stien rammer landevejen. Der ligger en cafe, der har åben i sommer månederne. Ikke nogen store opgaver i dag, men vi skulle også videre til Phellos om eftermiddagen og samle de andre op, så der var heller ikke meget tid. Tyrkiet. Den private indkvartering i Saribelen
Foto: Den private indkvartering i Saribelen.

Det blev en hyggelig lille tur. Vi startede det sted på landevejen, hvor vi blev samlet op af minibussen i går. Vi er rigtig kommet på landet. Fethiye og turisterne er langt væk her. Stien går visse steder nærmest igennem folks baghaver og man kommer tæt på beboerne. Synd at man ikke kan sige andet end 'Merhaba'.

Fra landevejen går stien op mod en lille højderyg bag landsbyen. Nedenfor ligger en slags nyttehaver eller små landbrug. Stien er ganske smal og meget brugt. Som vi nærmer os vejen, der fører til landsbyen, skråner terrænet nedad. Vi passerer en kirkegård der ligger på skråningen. Nede på asfaltvejen drejer vi væk fra landsbyen og passerer et picnic sted.

Mærkerne på husmure og stengærder fører os ud af landsbyen. Vejen deler sig og, hvis man er kørende ud af byen drejes til venstre, men vi fortsætter. Der er sat nye lygtepæle på denne vejstrækning, så der er kun nogle få mærker på stengærdet. De nye lygtepæle får malet fine rød/hvide striber, der kan ses fra begge retninger.

Tyrkiet. Sporet går ind mellem de gamle huse i Saribelen
Foto: Sporet går ind mellem de gamle huse i Saribelen. 		I udkanten af landsbyen, ned mod den lille kløft vi skal igennem, er husene gamle og meget spartanske at se på. Nogle er faldefærdige, men står trods alt. Muldyr står tøjret i haven.

Asfaltvejen slipper op efter en lille km og stien fortsætter mellem husene der ligger lige foran. Vi skal lige vænne os til det, at stien går så tæt på folk, men det ser ikke ud til at genere nogen.

Så står vi foran det frodigt grønne, der dækker denne lille kløft og her opstår så tvivl om retningen. Der er stier, men mangler mærker. Nedad eller?

Vi leder en rum tid uden held. Der er flere små stier og vi skal såmænd nok finde igennem, men vi skulle jo gerne vejlede med nogle mærker, så vi må hellere gøre det rigtigt.

Konfererede med kortet, men vi havde kun det gamle kort, som ikke er videre godt. 		Tyrkiet. Fra turen i kløften ved Saribelen/Sidek
Foto: Fra turen i kløften ved Saribelen/Sidek.

Nu kan vi ikke engang finde landsbyen Saribelen? Efter kortet at dømme er vi blevet væk! - Det lykkedes at få fat i Kate over mobilen og få anvist rette vej. Vi skulle bare have været gået videre ned ad det smalle spor vi var på vej til, så ville det have givet sig selv og grunden til at Saribelen ikke er nævnt på kortet er fordi byen også hedder Sidek - og det står på kortet! - Ak ja.

Tyrkiet. Frokost i det grønne ved landevejen til Saribelen/Sidek
Foto: Frokost i det grønne ved landevejen til Saribelen/Sidek. 		Vi rydder lidt på det smalle spor og følger så stien, der bliver bred og går på siden af skråningen til kløften. Det går hverken opad eller nedad og der skulle bare opmales mærker. Dejlig tur.

Kløften breder sig ud som vi nærmer os det lille cafeteria og landevejen. Minibussen spottes på afstand og da vi kommer nærmere kan vi se at Efe og Steffen har rigget an til frokost på en lille platform.

Kate og Moshe havde fået ødelagt den store "cutter" på deres opgave og vi måtte tilbage til landsbyen for at få den repareret.

Herfra kørte vi så et pænt langt stykke mod Phellos, hvor vi skulle møde de andre og hvor overnatningen skulle finde sted i Cükürbag, en lille bjerglandsby på bjergskråningen nedenfor Phellos.

Til næste side eller til top

oprettet december 2005 - webmaster: erik petersen - opdateret: 01-02-2013