Du er her > Start > Polen > Tatra Nationalpark > Murowaniec

Vandreture i Polen. Vandring i Tatra bjergene.

Schronisko Murowaniec. Hala Gasienicowa.

Schronisko betyder, oversat til dansk, shelter. Husly lyder måske mere dansk, men skidt.

Det er hvad jeg forstår ved en rigtig bjerghytte. Robust, som bygget af bjerge. Eller i al fald store sten fra bjergene.

Den er opført i årene 1921-25 og udvidet med en ekstra fløj i 1950-51. I året 1963 blev Murowaniec delvist ødelagt af brand og genopbygget. Den drives af PTTK.
Murowaniec i dalen Gasienicowa
Foto: Murowaniec ligger smukt i dalen Gasienicowa i 1500 meters højde.

Indgangen til Schronisko Murowaniec
Foto: Indgangen til Schronisko Murowaniec.
Murowaniec ligger smukt i dalen Gasienicowa i 1500 meters højde. Dalen blev tidligere kaldt "De syv søers dal".

Det er, så vidt jeg ved, den næststørste, hvad angår kapacitet, af de 8 bjerghytter der findes i Tatra Nationalpark.

Der er plads til at 116 gæster kan overnatte i 2- til 12 personers rum.

Murowaniec hjemmeside, kan man se priserne, der spænder fra 40 til 75 PLN.

Der er en vej fra landevejen mellem Zakopane og Lysa Polana, der fører op til hytten, hvorad forsyninger af forskellig slags ankommer med bil.

Har stadig til gode at overnatte på stedet, men har indtaget flere gode måltider i hytten på vej til og fra. Det er lige før, at deres gullash alene er et besøg værd.

Der er en stor madsal i underetagen, og den har været godt besøgt, hver gang vi har været der.
Der betales ved kassen
Foto: Der betales for mad og drikkevarer ved kassen.

Den store madsal Foto: Den store madsal. Det foregår på god folkekøkken maner. Man betaler for mad og drikkevarer ved kassen, får en bon udleveret og kan så stille sig i køen foran den lille serveringsluge.

Der hersker travlhed i køkkenet bag lugen, hvor der tilberedes andet end lige gullash.

Når et måltid er færdigt, langes det hurtigt over disken med opråb på polsk - umuligt at forstå. Man skal lige vænne sig til det.

Schronisko Murowaniec ligger i et krydsfelt af vandrestier, og der er flere muligheder for ture, end dem vi har gået. En eller flere overnatninger ville åbne for endnu flere tur muligheder.

Herunder de stier vi har gået via bjerghytten:

5. Jaworzynke - Schronisko Murowaniec

6. Kasprowy Wierch - Schronisko Murowaniec

7. Boczan - Kuznice

8. Jaworzynke - Kuznice

Se flere ruter og tur muligheder på Det store overblik

til top



oprettet oktober 2014 - webmaster: erik petersen - opdateret: 22-11-2014