Du er her > Start > Kreta > Kaliviani - Balos lagunen

Grækenland. Vandreture på Kreta. Vandring på Gramvousa halvøen.

Kaliviani - Balos lagunen - Kaliviani.

Gramvousa halvøen minder en del om Rodopou, men virker mere utilgængelig og der findes kun en vej, en grusvej på østsiden, ud på halvøen. På vestsiden skulle der i flg. nogle kort, være et spor mellem Vólakas i nord til Falásarna i syd. Det højeste punkt på halvøen er Geroskinos med 762 m.o.h.

Vores vandretur har sit udgangspunkt i den lille landsby Kaliviani i bunden af bugten og følger grusvejen hele turen.

Distance: Ca 18 km. Ca 5 timer.
Grad: 2, moderat. Lige ud ad grusvejen lang vandretur med op/ned på ialt ca 200 m.
Udstyr: Vandrefodtøj, solhat og masser af vand. Der er ikke mange steder med skygge.
Skilte: Ingen. Kun vejskilte.
Proviant: Kissamos, Taverna i Kaliviani, boder ved Balos.
Til/fra: KTEL busser fra Chania til Kasteli Kissamos, kører ret hyppigt, taxi til Kaliviani.
Kaliviani. Tavernaen ved start og slut. Klik på billedet for en forstørrelse. (800x600)
Foto: Kaliviani. Tavernaen ved start og slut.

Den første km er på asfalt, men derefter er det en bred grusvej. Der ligger et nyere hotel for enden af asfaltvejen, som en slags turismens forpost og der er lidt længere ude, et par indhegnede områder der meget vel kan tænkes bebygget. Meget tyder på en landevejs forøgelse, da der blev arbejdet kraftigt på noget der ligner.

Der er stadig langt ud og det er uspoleret rå natur på venstre siden og voldsomt blåt hav på højre side.

Der er stadig langt ud. Klik på billedet for en forstørrelse. (800x600)
Foto: Der er stadig langt ud.
Vi bliver af og til overhalet af en udlejningsbil, der langsomt skramler afsted på den meget dårlige bilvej.

Terrænet stiger stille og roligt stort set hele vejen. I starten var vejen tæt på vandet, men omkring halvvejs drejer den lidt indad i takt med stigningen.

Et lille kapel, Agia Irini, passeres lidt over halvvejs. De allestedsværende geder er det eneste selskab. Der er ikke mange der går turen.

Vi passerer et lille nybyggeri, en stenmuret bygning, hvis formål står i det uvisse. Et stort skilt med EU flag og store summer af Euro fortæller givetvis om et projekt af en art, desværre kun på græsk. Her er et naturligt leje for parkering af biler, der holder nogle stykker. Kunne ligne en tanke. Herfra er der måske knap 2 km tilbage. Gå det sidste stykke.

Nu drejer vejen indad igen og udsigten til Kissamos bugten vendes ryggen.

Mere nybyggeri af samme slags og en, af et stengærde, afmærket parkeringsplads. Her ligger også en lille primitiv taverna - af ældre årgang.

En sten afmærket sti fører ned mod vandet på vestsiden af øen. Her åbenbares en fantastisk udsigt over lagunen.
Trappen ned til lagunen. Klik på billedet for en forstørrelse. (800x600)
Foto: Trappen ned til lagunen.

Et imponerende skue. Vandet antager et 'hav'... af grønlige og blå nuancer. En trappe af stensætninger fører nedad og ses tydeligt - hele vejen ned. Der er vel godt 300 m trappe.

Lagunen i vandhøjde. Klik på billedet for en forstørrelse. (800x600)
Foto: Lagunen i vandhøjde.
Vel ned på stranden, der breder sig ud til begge sider med småklipper og fint sand, er det tid for en køler. Vandet er krystal klart.

Det fortælles at Lady Diana og Prins Charles lå for anker her i bugten under deres bryllupsrejse.

Turen opad trappen, når det er tid at vende hjemad, er ikke så slem som den umiddelbart ser ud og vi er snart tilbage på P pladsen.

Flere biler er kommet til. EU projektet kan meget vel blive en succes.

Vi kaster et sidste blik på den vidunderlige lagune og så går det med raske skridt tilbage mod Kaliviani med udsigt til Rodopoú på den anden side af Kissamos bugten.

Det er knap så diset nu, og sporet på Rodopoú's bjergside kan lige anes.

Det er en tur, hvor man rigeligt får mulighed for at reflektere over livet, der er ikke andet at foretage sig. Udsigten forandres ikke meget.

Rå og forvrængne bjergsider på den ene side og det blå blå vand på den anden. Lige ud er det bare vej...
Udsigt over lagunen. Klik på billedet for en forstørrelse. (800x600)
Foto: Udsigt over Balos lagunen.

Lidt over 2 timer tog tilbageturen. På tavernaen i Kaliviani blev indtaget en velfortjent kold i skyggen under den store platan, mens vi ventede på taxaen.

til top



oprettet juni 2004 - webmaster: erik petersen - opdateret: 05-06-2011