Velkommen

Inspiration til vandreture
er et ikke kommercielt site, der oprindelig kun havde til formål, at tilfredstille webmasters egen trang til, at samle sine oplevelser med vandring rundt omkring i Europa på en overskuelig måde.
Webmaster, Gingilos, på Kreta
Hjemmesiden var et naturligt valg til det brug, som følge af den store interesse for at bygge hjemmesider. Det har udviklet sig, siden den spæde start i 2001, både med vandringen og med hjemmesiden og siderne fremtræder måske ikke lige logisk i opbygningen hele vejen igennem. De sider, der har år på bagen, er ikke lige så informative som de nyeste.

Jeg førsøger at beskrive nogle vandreture og orientere lidt om de steder, hvor jeg har vandret, og nogle af de flere muligheder de forskellige steder byder på. Det er skrevet ud fra min oplevelse, så det er måske mangelfuldt i andres øjne. Der er mange ledsagende fotos og en del kan ses i stor størrelse.
Billig overnatning Der er lidt info om vores overnatninger på camping, hostals osv. og links til pågældende sider. Der er også lidt om transport til, fra og på stederne med links, ligesom der er samlet links til de sites jeg selv har brugt i forberedelserne.

Jeg vil gerne rejse ofte, så det er i sagens natur "low-budget" ture jeg tager på. Al komfort er pakket øverst i min rygsæk og turene bliver derefter. Ofte er det en mulighed for at komme billigt afsted, der afgør hvortil. Først derefter bliver vandre-, overnatnings- og transportmuligheder undersøgt og opholdet planlagt.

De vandreture jeg har beskrevet kan kun betragtes som inspiration og ikke som en guide. Når jeg skriver tid, grad osv. for de enkelte ture, er det kun for at skabe et overblik.

Der er heller ikke tale om, at turene bliver vedligeholdt og opdateret her på sitet. Nogle af de beskrevne ture er efterhånden flere år gamle og skulle man blive tilstrækkelig inspireret og vil afsted, må man selvfølgelig søge friske og opdaterede oplysninger inden man begiver sig på vej. Et friskt vandrekort f.eks. eller nyt på nettet.



<<< tilbage



erikpetersen.dk




marts 2001 ©copyright: erikpetersen.dk - webmaster: erik petersen - opdateret: 15-11-2007