Du er her > Start > Mont Blanc trekking > Logi og måltider

TMB. Tour du Mont Blanc. Mont Blanc trekking.

Logi og måltider.

Logi, overnatning, foregår hovedsagelig i bjerghytter og refugier undervejs på trekket, der varer fra 7 til 12 dage, og kapaciteten disse steder er begrænset.

Bjerghytte eller refugie, chalet eller rifugio; de ligger spredt rundt omkring i bjergene med skiftende afstand på selve ruten eller ved landsbyerne.

Hotellerne ligger typisk i landsbyerne nær ruten, men ofte lidt væk fra stierne, så der skal måske vandres lidt længere inden man når sit mål.
Refugiet Relais de Arpette udenfor landsbyen Champex i Schweiz Foto: Refugiet 'Relais de Arpette' udenfor landsbyen Champex i Schweiz.

Hoteller, med flere stjerner, byder sikkert på alt, hvad der skal være af komfort, privatliv osv., men koster selvfølgelig også derefter. Det er EU lande, det er dyrt. Men også i Schweiz koster det kasse - og de tager gerne Euro.

I refugier og bjerghytter er det større eller mindre dormitorier, sovesale, der er prioriteret, men der findes også dobbeltværelser til de, der vil betale for lidt privatliv.

En 6 sengs sovesal på refugiet Relais de Arpette, Champex i Schweiz Foto: En 6 sengs sovesal på refugiet 'Relais de Arpette udenfor landsbyen Champex i Schweiz. Sovesale, som vi oplevede på turen, havde generelt en høj flot standard. Rent og pænt. Også lugten fra de mange svedende vandrefolk er blevet mindre efter at flere har afsværget de syntetiske trøjer og t-shirts til fordel for beklædning med Merino uld.

Toilet og badeforhold er til gengæld beskedne i antal når man betænker, hvor mange der bruger dem. Det kan da være lidt generende ikke at kunne komme til, eller at der ikke er mere toiletpapir, men i det store hele gik det uden problemer.

Måltiderne på refugierne var absolut fin, fin. Morgenmad blev serveret typisk ml kl 7 og 9, og aftensmad kl 19. God og lødig mad. Måltiderne blev alle indtaget i den fælles spisesal.

Morgenmad, i de franske og schweiziske refugier, bestod af et fint udvalg af muesli, cornflakes, youghurt, brød, mælk, kaffe og te, mens de italienske havde et lidt mere beskedent udvalg.

Aftensmad kunne til gengæld tilbydes som enten en vegetarret eller en kødret i italienske 'Rifugio Elena'.

Der var et par steder mere, hvor der kunne vælges mellem 2 retter aftensmad, men ellers var menuen ens for alle.

Ofte en suppe af en slags som forret, så lidt salat eller pasta, derefter en kødret fra gryde med grøntsager eller en mager steak, måske lige et lille ostefad bagefter og sluttelig en dessert, som kunne være et stykke kage, frugt eller is.

Den store spisesal på Rifugio Elena i Pre de Bar i Italien nedenfor Col de Ferret Foto: Den store spisesal på Rifugio Elena (2061 moh) i Pre de Bar i Italien nedenfor Col de Ferret (2537 moh).

Til maden kunne man tilkøbe drikkevarer, sodavand, øl og vin, eller nøjes med det gode vand på kande.

Frokostpakke, en lunch pack, til næste dag, kunne de fleste steder bestilles og købes aftenen i forvejen. Det benyttede vi os af. De var alle rigtig gode og rigelige. Lidt brød, klappet som sandwhich, med ost eller/og skinke, eller en pastasalat i en lille plastboks, en youghurt, frugt og lidt guf var at finde i posen ved frokost tid.

Hvis man kan planlægge det ordentligt og ramme et refugie med mad på programmet ved frokosttid, så er det også en god mulighed for at smage godbidder fra det lokale køkken.

Til top




oprettet juli 2011 - webmaster: erik petersen - opdateret: 29-01-2013